Foreningen Byggevirke

Foreningen Byggevirke FMBA står som eneste anpartshaver bag anpartselskabet Byggevirke & Datter med det formål at drive virksomheden demokratisk og med almennyttigt sigte.

Som medlem i foreningen kan optages ansatte i foreningen eller i foreningens datterselskab. Som medlem skal man kunne tilslutte sig foreningens formål og aktivt ønske at arbejde med og for foreningens formål.

Foreningens formål er:

At drive erhvervsmæssig og almennyttig virksomhed gennem byggeri, rådgivning, konsulentydelser, arkitektydelser, udvikling, dokumentation og formidling primært inden for det byggede miljø.

  1. At bidrage væsentligt til den grønne omstilling af byggeriet gennem opførelse af miljørigtigt og sundt byggeri, herunder udførelse af nybyggeri, ombygning og renovering med lavt klimaaftryk, lav miljøpåvirkning og lang levetid; samt gennem udvikling og dokumentation af nye byggemetoder; samt rådgivning og formidling af viden til byggebranchen og øvrige samfund.

  2. At sikre kvaliteten af ovennævnte byggerier gennem kontinuerlig kvalitetssikring og evaluering, samt gennem grundig og oprigtig rådgivning samt transparens i byggeprocessen.

  3. At sikre langsigtet videnopbygning og videndeling gennem tydelig intern kommunikation og åben ekstern formidling af vores erfaringer.

  4. At følge internationalt anerkendte værdier og principper for kooperativer som vedtaget af International Co-operative Alliance (ICA).

Foreningens bestyrelse kan kontaktes på foreningen@byggevirke.dk